De første elementer til Karen Blixens Plads

Så fik vi pakket de første elementer ud, til cykelparkeringerne på Karen Blixens Plads. Runde og krumme elementer, udstøbt i hvid beton hjemme på Rugvænget i Slagelse – i håndlavede forme. Fantastisk udfordring, og måske også et par ekstra grå hår – som heldigvis ser ud til at bære frugt.

KW Betontekniks direktør Kasper Wittendorff siger: “For nylig blev jeg spurgt, hvilke opgaver jeg bedst kan lide. Svaret er at de fleste opgaver på hver sin måde er spændende, men de her elementer, som vi har støbt i håndlavede forme er da nok en af de mere udfordrende… Vi laver 30 stk ind over de næste 3 måneder, hjemme i hallerne på Rugvænget.”

Vi er stolte af resultaterne og glæder os til at se det færdige resultat.

Vil man læse mere om hele projektet på Karen Blixens Plads ved Københavns Universitet, så er her Bygningsstyrelsens beskrivelse af byggeriet ved Karen Blixens Plads ved Københavns Universitet