Som medarbejder hos KW Betonteknik er du sikret gode arbejdsforhold, opkvalificering af kompetencer og en masse gode kollegaer. Vi har en tæt relation med hinanden, og vi har ofte fællesarrangementer for at styrke det gode bånd. Ansvaret for det gode arbejdsmiljø tager vi meget seriøst, og stræber mod at være en virksomhed, hvor man bliver i mange år.
En af vores højeste prioriteter er at have lærlinge, så vores erfarne og dygtige medarbejdere kan give deres store viden videre. Vores lærlinge er med i alle facetter af arbejdet – lige fra planlægning til færdigt arbejde. Det giver vores lærlinge en bred og vigtig erfaring med, hvordan både store anlægsprojekter og mindre specialopgaver løses.
Via vores Partnerskabsaftale med Jobcenter Slagelse har vi altid tilgang til de bedste muligheder for rekruttering, fastholdelse og opkvalificering af medarbejdere – herunder voksenlærlingeordningen, som flere gange er benyttet til – med lidt teoretiske input – at få erfarne medarbejderes kompetencer konverteret til et svendebrev.