Opkøb af JBM Kalundborg

Det er os en stor glæde at kunne meddele, at JBM Kalundborg ApS pr. 1/10-2018 er opkøbt af KW Betonteknik A/S.

JBM Kalundborg ApS fortsætter uændret fra adressen på Svanevej 12 i Kalundborg, med de samme ansatte som tidligere – Kim Hansen er pr. 1/10-2018 ansat i KW Betonteknik A/S som afdelingschef, med ansvar for den fortsatte drift af JBM Kalundborg, som fortsætter under samme navn.

”Vi har i mere end 10 år arbejdet sammen med JBM Kalundborg, og kender Kim og resten af JBM som en dygtig, kvalitetsbevidst og fleksibel samarbejdspartner, som vi nu kan arbejde endnu tættere sammen med. Vi er stolte over at JBM har valgt os som samarbejdspartner, og ser frem til at få Kim og resten af JBM med på holdet.” udtaler Kasper Wittendorff.

”Sammenlægningen med KW Betonteknik A/S ser vi som en fremtidssikring af firmaet, som vi forventer vil komme vores medarbejdere og kunder til gode. Vi får samtidig mulighed for at trække på et større bagland af såvel dygtige håndværkere som administration og byggetekniske kompetencer, og vil med den synergi kunne tilbyde nuværende og fremtidige kunder endnu bedre muligheder for at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor vores kompetenceområder. Derudover har vi ikke planer om at ændre på vores forretningsgange, så det er vores forventning at hverken kunder, leverandører eller medarbejdere vil mærke stor forskel” siger Kim Hansen.

Skulle man have spørgsmål til opkøbet, er man velkommen til at kontakte Kim Hansen fra JBM Kalundborg eller Kasper Wittendorff fra KW Betonteknik.