Sofias Bro i Helsingborg

I slutningen af 2017 udførte vi i KW Betonteknik en opgave ‘hinsidan’ ved Sofiero Slot i Helsingborg, Sverige. Opgaven bestod i at levere komplekse delelementer til den nye Sofias Bro, og så er vi som sædvanlig i vores es. 

Om Sofias Bro-projektet

Sofias Bro er en gangbro, som skal placeres over en dyb kløft i slotsparken tilhørende Sofiero Slot i Helsingborg. Parken har en af verdens største samlinger af rododendron buske, og er et yndet udflugtsmål for mange turister fra hele verden. Det siges at broen har været et ønske fra den svenske kongefamilie i mere end 100 år.

Broen er tegnet som en ren stålbro og med sin kunstneriske udformning, har den en dobbeltkrumning med et spænd på 56,8 m. og en bredde på 2,6 m.

Sofiero Slot har skrevet lidt om projektet på deres hjemmeside.

Læs mere om ønsket om en bro på Sofiero Slots hjemmeside her

KW Betonteknik - Sofias Bro Helsingborg 6
KW Betonteknik - Sofias Bro Helsingborg 1
KW Betonteknik - Sofias Bro Helsingborg 5

Projektet er designet og tegnet af Dissing+Weitling Architecture, COWI og AB Clausen.

Ønsker man at dykke ned i detaljerne omkring projektets design, udformning og teknikaliteter, har Dissing+Weitling skrevet om Sofias Bro.

Læs mere om design og udformning hos Dissing+Weitling her

KW Betonteknik er koblet på opgaven som underleverandør til Bladt Industries A/S, som vandt entreprenør-opgaven. Vi leverer broens fundamenter på hver sin side af kløften.

Bladt Industries A/S har også skrevet lidt om projektet

Læs mere om Sofias Bro på Bladt Industries’ hjemmeside her

KW Betonteknik’s andel af projektet

Broens store frie spænd har betydet, at man har boret pæle ca. 10 m. ned i undergrunden for at sikre, at fundamenterne kunne bære broens vægt. Vores arbejde har varet ca. 4 uger hen over jul og nytår.

KW Betonteknik - Sofias Bro Helsingborg 6
KW Betonteknik - Sofias Bro Helsingborg 7
KW Betonteknik - Sofias Bro Helsingborg 8
KW Betonteknik - Sofias Bro Helsingborg 9
KW Betonteknik - Sofias Bro Helsingborg 10
KW Betonteknik - Sofias Bro Helsingborg 11

 

KW Betonteknik’s dygtige medarbejdere har udviklet og produceret kurvene og støbeformene til fundamenterne hjemme i Slagelse. Herefter gik turen til Helsingborg med alle delelementerne på en lastvogn.

Da delelementerne ankom til Sofiero Slot gik anden del af processen i gang. Kurvene og støbeformene blev boltet fast, inden lejepladerne, som skal kunne bevæge sig på, blev placeret med millimeters nøjagtighed. Og nu kunne støbningen af selve betonen endelig igangsættes. Fundamenterne støbtes af to omgange med ekstra stærk beton, som vil være ca. 28 dage om at opnå sin fulde styrke. Efterfølgende blev lejepladerne understoppede.

Med de færdigstøbte betonelementer færdige er vores andel i projektet afsluttet.

Den næste del af montagen sker, når Skandinaviens største mobilkran skal løfte den 56 m. lange bro på plads. Det ser vi frem til at følge på afstand, for det er ikke hver dag at 56 m. bro kommer svævende i ét stykke.