I februar fik vi en ny mand på KW Betonteknik-holdet, nemlig Rune Nielsen, som tidligere har været hos både MT Højgaard, Georg Berg A/S og Novo Nordisk. Vi har bedt Rune fortælle lidt om sig selv, hans erfaring og give et par gode råd videre til vores trofaste læserskare.
Rune er uddannet struktør, lige som flere af vores øvrige medarbejdere, og har derfor god erfaring fra byggebranchen med sig fra både uddannelse og tidligere jobs. Som han fortæller, så syntes han; “at tiden var inde til at vende tilbage til faget og mit samarbejde med Kasper Wittendorff.”
Privat bor han i Kalundborg med Julia på et mindre landsted med deres to børn. Der er god plads til at have dyr, hvilket også tager sin tid, og han har gennem årene også brugt sin fritid på hundetræning. Desuden er Rune meget begejstret for veteranbiler, som han også gerne sætter tid af til at rode med.
Til slut spurgte vi, hvad Rune, hvad han ville fortælle andre om KW Betonteknik, hvis de spurgte, og med stolthed lyttes der, når svaret er følgende;
“Jeg kunne helt klart anbefale KW Betonteknik til andre, da jeg synes, det er et nyt firma i kæmpe udvikling, hvor man selv har mulighed for at sætte sit præg på ens opgaver og ansvarsområder. KW Betonteknik er valgt, da der lægges vægt på gode kompetente kolleger, arbejdsforhold og løbende opkvalificering, som en væsentlig del af firmaets værdier.”
Vi byder Rune hjerteligt velkommen i virksomheden, og det glæder os alle, at han er faldet godt til og vil anbefale os til andre. Og lad det gerne være opfordring til jer læsere; Vi er altid begejstrede for at få nye kompetente medarbejdere med ombord, og som Rune siger, så er det noget, vi værdisætter meget højt hos KW Betonteknik.