Den 1. september 2018 tiltrådte vores nye kontorassistent Tiina, og allerede nu er der kommet nye boller på suppen. Tiina skal assistere os med diverse administrative opgaver, sørge for at organisere og strukturere, og så vil hun forsøge at holde alle gutterne lidt i ørerne. Det betyder også, at vi fremover kan dele flere af vores referencer med de besøgende på vores hjemmeside og potentielle samarbejdspartnere, for dem skal Tiina være med til at færdiggøre.
Vi er allerede meget glade for Tiina, hendes gode humør og selvom ørerne nogle dage blive lidt lange, af at blive hevet i, så er det en stor hjælp for os alle. Lad os alle tage godt imod Tiina, så hun også kommer til at elske beton lige så meget, som vi gør….og det siger ikke så lidt.